tirsdag den 29. maj 2012

134 km rundt om Nordsjællands søer

Fra Helsingør ned langs strandvejen gennem Espergærde, Humlebæk, Nivå og Rungsted - ved Vedbæk ind i landet mod Trørød med pause ved bageriet Siesta.  Videre mod mølleåen og fra den mod Bagsværd, rundt om Bagsværd sø. Drejede i NV retning mod Værløse, Ganløse, Ølsted og Kregme. Øst om Frederiksværk til cafebageriet overfor hvor Sandkroen lå da Dronning Ingrid var ung. Videre mod Ramløse og derfra nordpå mod Ågerup, Valby og Vejby, Græsted og Esrum. Via Tikøb til Helsingør. Rytmen var bedre: vi kunne igen køre som en enhed: det handler meget om at finde den ånden, køre sammen med den tredie makker på en tandem!

Under passagen af Humlebæk på strandvejen kørte vi gennem en vejchikane. En sort varevogn mente den skulle igennem samtidigt og var 2 mm fra at vælte os. En hvid efterfølgende vogn kritiserede at vi ikke benyttede cykelstien. Det kunne ikke lade sig gøre, da den ikke var tilstrækkeligt vedligeholdt: alt for ujævn. Når de repararerer de underliggende rør der er placeret under cykelstierne, ikke under vejbanerne, bliver asfalten ikke lagt ordentligt.  Jeg lavede den fejl at jeg kørte for langt ude i højre side, så bilerne kunne passere: det er vigtigt at køre så langt ude at de slet ikke kan komme forbi!

134 km turen på GPSIES:
http://www.gpsies.com/map.do?fileId=fjrpcvfmyfjwpaps




fredag den 25. maj 2012

Thorn Audax mk III



Idag måtte vi have en variation. Vi tog vores single audax cykler frem  på en af de gammelkendte ture: omkring Smidstrup strand. Lidt køligt i starten men hurtigt varmere. Swallow sadlerne er vi ikke gøde venner med, men vi forsøger at trimme dem ind. Dorte har også for lang afstand mellem styr og saddel - frempinden kan dårligt blive kortere og det er derfor overrøret der er for langt.  Vi forsøger medat skubbe sadlen maksimalt frem. Måske et anderledes styr - måske et t-styr.

onsdag den 23. maj 2012

115 km Arresø rundt

Dejlig 115 km tur på vores nye tandem fra sidste år: Comotion Speedster Co-pilot. Turen gik rundt om Arresø fra Helsingør - syd om Hillerød og langs nordkysten. Ophold hos bageren overfor hvor Sandkroen lå tidligere, i Asserbo Plantage.

Vi mødteadskillige cykel motions hold denne dag. På hjemvejen også Rynkeby holdet ledet af Christian Krause som vi mødte sidste år på PBP Rando. Det lyder dejligt at cykle til Paris med dem, men det lyder også lidt dyrt for os.

Ruten kan ses her:           Arresø rundt






mandag den 14. maj 2012

Forårstest af Thorn Raven Tour: er de klar i år?

Og så fik vi kørt på vores touring cykler - en 64 km tur til Smidstrup Strand og retur.
Dupont & Dupond er 2 Thorn Raven Tour touring cykler fra 2009 med Rohloff gearnav, shimano V-bremser og keramiske fælge. Brooks B-17 sadler og et specielt styr sæt fra Thorn. 8 liters Carradice Barley saddeltaske samt en lille baquet saddeltaske fra Velo-Orange.


søndag den 13. maj 2012

45 km MTB Gribskov

Endnu en tur på mtb til og fra Stjernen i Gribskov - med start og slut ved parkeringspladsen next to Esrum kloster igen. Denne gang den anden del af den planlagte 75 km rute, dvs en samlet tur på 45 km denne dag. Måtte lige have en efterhånden sjælden cola for at få sukkerbalancen på plads - det havde regnet før vores tur og grusstierne var noget træge at træde. Dorte trækker hyppigere og hyppigere fra mig efter at jeg har fået min skade: jeg har svært ved at genfinde både tidlgiere kondition men især den tidligere styrke, der nok har sværere ved at komme igen. Måske tandem tur kommende søndag ellers en mere afslappet tur på touring cykler - de skal lige prøves af inden sæsonen. Vi taler om en serie ture langs den svenske østkyst.



søndag den 6. maj 2012

Gribskov MTB

En restitutionstur på MTB i Gribskov på en del af en ca 70 km rute vi har lavet:
http://www.gpsies.com/map.do?fileId=ftinqbiqpabgljwt&authkey=48D2B766D2C006BFA3FBF5E144B3B11EADA19A6D07FBE274

Vi kørte blot 40 km af ruten dvs til Stjernen en gang og retur til Esrum, hvor vi startede. Der er et noget besværligt underlag for tiden på de større stier i den nordvestlige del af Gribskov. Tilsyneladende har skovfolkene valgt at lægge store sten ud på grusstierne, hvilket gør det til noget af en prøvelse at køre cykel på, selv mtb. Jeg kørte med fast forgaffel og blev rystet en del på stenene. Dortes fjederforgaffel tog noget af problemet.



lørdag den 5. maj 2012

Dronningmølleturen

En af vores gamle og fast ture hvert år. Fra Helsingør over Esrum til Dronningmølle på Nordre Strandvej. Umiddelbart efter at have drejet fra stranden over bakken drejes indenom Hornbæk gennem et sommerhuskvarter ad Villingebækvej, for derved at komme over Borsholm til Horserød og så til Helsingør via Nygård. 42 km som vi tit kører med tempo på tandem. Igår genoptog vi træningen på tandemen og nåede et snit på 27.1 i snit.