Op til Lørdag havde vi set vejrudsigter og valgt at stikke meget tidligt afsted for at køre rundt om Hallandsåsen og over den tre gange. Fra Helsingborg mod Jonstorp og Ängelholm, derfra over åsen mod Båstad og mod øst langs den stejle nordside. Efter halvvejspunktet drejede vi ind parallelt med den større vej - en mere direkte og stejl stigning, hvor vi oppe på åsen igen drejede mod øst, dvs vi kørte oppe på åsen for så at køre ned af nordsiden ad en mindre vej. Her begyndt et veritabelt uvejr med skomagerdrenge etc. Resten af turen var med regn og kraftig modvind. Vi kom ind på den sidste tur over åsen og ned til Munka Ljungby og derfra til Helsingborg.
1300 højdemeter for 146 km. Vi kørte på vores Thorn Raven Tour med Brooks B17 og Carradice Barley & Lowsaddle Longflap samt en baquet styrtaske fra Velo-Orange. Regntøjet? Patagonia!
mandag den 25. juni 2012
søndag den 17. juni 2012
I Gribskov på mountainbike
Tur i Gribskov på 36 km rundt på må og få. Nu kender vi efterhånden skoven bedre så vi behøver ikke planlægge turene så meget. Vi finder hjem når vi vil. Det havde regnet og regnede også under en del af vores tur - det betød at gruset på vejene var noget tungt i det, hvilket passede os meget godt: det gav god træning. Dorte var kommet sig hurtigere end jeg og havde ingen problemer med at køre fra mig. Hun førte det meste af denne tur. Det er derfor jeg hellere vil køre tandem!
lørdag den 16. juni 2012
130 km Söderås tur
130 km fra Helsingborg til Örkelljunga. Derfra via en mindre vej genem skoven mod Klippan, via den lidt for befærdedevej 13 til Ljunbyhed. Op ad Söderåsen til Stenesstad og ned til Mörarp og Helsingborg. Ruten var lagt med transportstrækninger for at komme til de spændende dele, men vi mener der skal være mere spændende på de hurtigere transportstrækninger: hellere langsomt og spændende end hurtigt. Især skovvejen sydpå fra Örkelljunga er perfekt for os hver gang (Vedbyvägen og Örkelljungavägen).
lørdag den 9. juni 2012
75 km til Kullen
Idag tog vi vores Thorn Raven Tour til Kullen - en tur på 75 km med afg fra Helsingør færgeleje kl 5:20. Ank på Kullen kl 8. Hjemme igen 11:30 med masser af småpauser undervejs. Dorte skulle lige lære at blive i de små gear på vejen op ad den stejle bakke ud af Mølle opad Kullen og derefter gik det faktisk meget fint. Da vi kom hjem registrerede jeg at mit bagdæk tabte luft. Det var da godt det kom så sent. Det kan være vi skal kigge efter nye dæk, da de efterhånden er noget aldrende. Der var knæklyde i Dortes krank, som skal efterspændes, men også gav følelsen af knæk når man med hånden kørte pedalen rundt (kan det være et leje der er gået eller for hård opspænding af kæden?).
mandag den 4. juni 2012
177 km Isefjorden rundt
Søndag cyklede vi så en af vores gamle Ibis Touche tandemer rundt om Isefjorden. Afg 730 over 177 km i modvind med pust op til 15 m/sek. Jeg havde ikke fået tilstrækkeligt med tøj på og måtte i Mårum ind på skolens parkeringsplads og lede efter en avis container: jeg faldt over en gl udg af Politiken, hvor specielt film delen viste sig at passe til min 3/4 lange bib fra Rapha... placeret lidt højt på brystet og lidt op i halsen & inde under min jersey, var det både vindlæ over for de hårde vindstød, samt et ekstra lag isolerende, måske ikke lige Rapha stil, og alligevel - det er jo sådan det blev gjort i 50'erne . Første pause hos cafebageren overfor den gl Sandkro i Asserbo plantage. Store cafe noir kopper + snegle samt en croissant til mig for at minde lidt om Frankrig. Derefter videre til Hundested, hvor vi var heldige med færgeafgang 10 min senere Færgen vippede lidt og vi måtte holde godt fast - specielt på cyklen. En halv time senere i Rørvig med kursændring ned langs Isefjorden efter at have kørt gennem Nykøbing Sjælland. Over Strandhusene og derefter så småt ddrejende mod vest mens det begyndte at gå mere opad. Op ad bakke i modvind er ikke vores styrke. Til sidst da vi skulle inde om Holbæk fjord var vi ved at gå i opløsning. Her var der igen kursændring, men til gengæld megen trafik på en af de større veje. I Holbæk var der motionsløb og alt for blæsende på havnen til at der var til at være (min fejl at foreslå dette sted på en så blæsende dag) der - specialt for at spise frokost... Derfra videre over Munkholmbroen, Skibby og Frederikssund. Videre syd om Hillerød og ind i Fredensborg. Via Kongevejen til Helsingør.
http://www.gpsies.com/map.do?fileId=smnhulgbxadbfqvw
Desværre ikke ret mange mindre veje: der er tale om en forkortet version af en 225 km rute vi lavede for tre år siden. Den gl version var for lang til os so rute for denne Søndag. Afstanden fra den forrige weekend der var på 134 km til de 225 km var alt for stor. Vi havde planlagt noget i stil med den 155 km tur vi tidligere forsøgte i foråret, men havde også lyst til at opleve noget andet og så lavede vi en tur via lidt større og mere befærdede veje. Selvfølgelig var der for megen trafik - Danmark er et lorte land at cykle i, hvis man gør det på disse veje.
De sidste 20 km var jeg ved at have udsolgt - om bagi og mat, men stadigt ved godt mod.
Dorte kløede på hele vejen.
http://www.gpsies.com/map.do?fileId=smnhulgbxadbfqvw
Desværre ikke ret mange mindre veje: der er tale om en forkortet version af en 225 km rute vi lavede for tre år siden. Den gl version var for lang til os so rute for denne Søndag. Afstanden fra den forrige weekend der var på 134 km til de 225 km var alt for stor. Vi havde planlagt noget i stil med den 155 km tur vi tidligere forsøgte i foråret, men havde også lyst til at opleve noget andet og så lavede vi en tur via lidt større og mere befærdede veje. Selvfølgelig var der for megen trafik - Danmark er et lorte land at cykle i, hvis man gør det på disse veje.
De sidste 20 km var jeg ved at have udsolgt - om bagi og mat, men stadigt ved godt mod.
Dorte kløede på hele vejen.
Abonner på:
Opslag (Atom)