lørdag den 28. januar 2012

Breveter i Danmark 2012

I 2012 er der adskillige muligheder for at køre brevet løb i Danmark. Dertil kommer tilsvarende muligheder i udlandet, fx i Sverige og Tyskland. I England er der oveni hatten en tradition for Audax løb efter mere trationelt engelske regler, men de kører også efter de franske regler vi benytter herhjemme. Vi har kørt i Malmø sidste år og kan varmt anbefale dette. Vi var første tandem i en brevet dernede og Dorte blev samtidigt første kvinde i brevet løb hos dem.

I Københavns området starter http://www.audax-club.dk/ med 200 km løb den 17/3 i år. Inden en sådan distance er det en ide at forøge distancerne gradvist.
Vi starter med en 40 km - derpå en 64 km, så en 92 km, en 115 km og en 130 km for så at slutte af med 150 km. Så kan vi klare 200 km. Efter denne kan man få kroppen til at acceptere 300 km osv. Vi plejer at bruge en uge fra en distance til den næste, for at kroppen kan vænne sig til stigningen: det plejer den så at gøre. Lander man på et niveau hvor man har svært ved at komme videre uden meget besvær kan det være en fordel at lade kroppen lige vænne sig til det niveau over nogle uger.

Så hvis nogle er interesserede er det bare med at komme igang med at køre de 40 km. Det kan netop nåes i næste weekend dvs. den 4/2/12. Herunder ligger vi og trækker inderst til højre under Paris-Brest-Paris 2011, men overhales af et nygift amerikansk par - der samtidigt fotograferer os!


Ingen kommentarer: