mandag den 30. juli 2012

55 km mtb i Gribskov



Distancen er en vurdering: vores Garmin GPS (Edge 705 HR) er gået ned og servicen fra Garmin går ud på at trække tingene i langdrag. Vi håber at få en ny billigere til at erstatte den der aldrig har virket efter hensigten. Næste gang skal vi have TOPO kort over det aller sydligste Sverige, da vi vil køre mere mountainbike end tidligere - i vildere settings. Og ja: vi tror alligevel på Garmin og deres GPS produkter - vi har jo overlevet adskilllige af de nedbrud vi har været ude for - lært at klare situationer af dem på den måde...

Vi havde en tur hvor vi kørte lidt på må og få: jeg så en rådyr-mor med unge. Dorte nåede ikke at se dem da hun for langt bagud - så kan hun lære det!

fredag den 27. juli 2012

115 km Arresø test af Ibis med nye bremser

Vi har fået sat nye bremser på vores røde Ibis Touche. Den gamle standard bremse fra Shimano kunne ikke længere indstilles og voes lokale cykelhandler fandt en i gammel tandem stil eller cykelcross stil som normalt giver større effekt: det virker også til at være tilfældet for os  og det er nok en vi skal få glæde af. Det handler ikke blot om at få stor effekt, men også om at få en bremse der kan moduleres til at bremse lige præcist så meget man vil og når man vil. En V-bremse vil have større effekt, ligesom disc bremsen vil have endnu større, men den vi har fået på kan bremse lidt ad gangen når man vil have det.



lørdag den 21. juli 2012

Sommertur 2012 i Skåne, Småland og Blekinge

Egentligt opstod ideen udfra at køre en del af Østkystruten af Sverige. Vi fandt ud af hvor svært det var med cykeltransport fra Stockholm til Helsingborg og valgte istedet at cykle tilbage - men så ikke nå Stockholm, men blot en mindre del af det oprindeligt planlagte. Vi havde kun de 10 dage jeg havde ferie til. Istedet for så at fokusere på kysten, havde vi fundet det der hedder Sverige leden: et system af steder man skal have et stempel, noget i stil med måden man gør det på når man kører brevet. Vi ville så kombinere ideen med kysten og hente de stempler vi kunne få fat på i denne del af Sverige. Vores daglige ture nåede heller ikke det planlagte: vi havde planlagt mellem 130 og 170 km, men på vores Thorn Raven Tour med stor oppakning, var vi ikke til mere end 100 til 130 km. Kørslen foregik i langsomt tempo, men uden at hænge rundt for at lege turist.



Kørslen mod Osby, TIngsryd og Lessebo fra Helsingborg gjorde at vi havde tvunget os selv ud på minder veje - dette var en stor succes: de større veje i Sverige er et helvede. Trafikken tager ofte overhovedet ikke hensyn til cyklismen.

Første overnatning på en campingplads på østsiden af en sø i Osby. Dorte havde købt et topersoners Bergans tunneltelt. Selvom der var en del blæst, havde vi det rart. Regn i løbet af natten var heller ikke noget problem. Soveposter fra Mountain equipment med gåsedun var det rene luksus og liners til disse i silke tog den værste kropsfugt fra soveposen.



Af sted næste morgen (dag 2) i retning mod Tingsryd og derefter Lessebo. I LEssebo fandt vi en noget spartansk campingplads, men til en yderst rimelig pris. Vi havde en våd , blæsende nat men lunede os i teltet. En afstængerne knækkede under opsætningen og vi undersøger netop nu om vi kan skaffe en ny.

Derfra nordpå og vi kom til formiddagskafe i et vandrerhjem i Bergdala: etaleret i lokaler der tidligere hørte til glasproduktionen lokalt. Det var stadigt muligt at købe disse glas med klare dele samt en mørkeblå overkant. Meget smukt. Vandrerhjemmet var til salg - hvis man kune klare at være i sving hele tiden ville det være ideelt, måske til et par med ADHD.







Vi fandt en campingplads i Hultsfred med en hytte og mulighed for at vaske vores efterhånden sædvanligt ildelugtende tøj. Det var dejligt!. Der havde været en del oversvømmelse i området efter en meget periode af den meget våd sommer. Dette prægede en del af søerne & vandløbene i området. Vi var meget glad for disse dage og de områder er nogle vi gerne vil se mere til.  Derefter gik turen til østkysten og vi valgte at gå syd om Våstervik, da vi ikke kunne nå dertil pga vores begrænsede daglige etaper - oppakningen for stor eller formen for dårlig?