mandag den 3. juni 2013

400 km Brevet fra Slagelse 2013

Lørdag den 25/5
kl 7 startede Dorte og jeg på tandem i Gert-fra-Slagelses 400 km brevet. Starten gik i let regn som senere skulle tiltage mens vi kørte østpå over Sjælland. Derefter var vi fri for regn. Til gengæld var vi blevet sat i forhold til de øvrige da vi ikke kunne følge dem over bakkerne. Det betød at vi tenderede til at blive lidt mere turistprægede, dvs ind og spise rigtigt ind imellem, stoppe når der er en spændende cafe etc. Jeg fik skiftet de våde sokker mens vi spiste (ja lige inden...), og vi undrede os over at overtræksskoene ikke havde været vandtætte denne gang. Det var ca 100 km inde i ruten og der fra gik ruten ned til Præstø Fjord, hvor vi bl.a. har været med Høstbreveten, så vi satte godt gear på. Det er også som om det altid hjælper os at få spist noget: vi mangler vist altid energi (det ender med jeg køber nogle gel til Dorte og kræver hun propper dem i sig). Derfra kurs mod Mern og videre mod Kalvehave dog ude at stemple der: dennegang skulle vi blot over broen med lange lige stræk mod Klintholm. Alt var lukket i havnen og vi måtte ud i haven hos én der venligst vaskede jorden af fingrene så hun kunne låse sit stempel ud og give os det eftertragtede. Ja, vi var allerede dér sent på den.

Vi rullede videre mod Farøbroen, hvor vi aldrig havde været før med tandemen. Da vi drejede ind konstaterede vi at forhjulet havde tabt luft. Det viste sig at der sad en flint i dækket. At Carsten ikke havde fået sat et dækbånd på - at vi dermed havde kørt hele vinteren uden ekstra beskyttelse foran: Schwalbe Supreme er et ret godt dæk efter vores mening. Vi spiste og kom afsted og så straks at der var noget der lignede pølser (ja jeg var sulten) af regntunge skyer foran os. Vi fik ikke selv regn, men kørte på våde vejbaner.

Med stadig mindre lys ankom vi efter 270 km til Bårse og svingede lidt vestpå ind i landet for dér at følge ruten videre nordpå over bakker og ned i dale i mørke, med syngende nattergale, rådyr der stod tæt på vejen og kiggede på de sidste af randonneurene (os på tandemen) sammen med harrene der var meget talrige.

I Haslev efter 300 km havde Shell netop lukket og vi fik en underskrift i en shawarma bar. Jeg kunne også godt have brugt en time på øjet, men der var fest i gaden på discotec overfor - der kunne man sikkert hente et stempel, men jeg turde ikke sende Dorte derind. Vi skulle jo også videre. I Roskilde efter 340 km var vi temmeligt enige om at forsøge at sove, hvilket vi allerede inden havde forsøgt. Begge gange generet af henhokdsvis træk og støj. Det skulle vise sig at vi i Osted fandt en damefrisørsalon: denne gav godt læ og lå tilbagetrukket så der var mindre støj. Vi tog vores overlevelses staniol tæpper omkring os og sov - 1½ time var hvad det blev. Indtil det blev lyst. Så var det om at komme videre så vi ikke kom i tidsnød.

Vi havde på forskellige tidspunkter været ramt af kvalme og fik ikke spist tilstrækkeligt. Vi burde nok have lært af Jans råd i Cykelmotion fra hans lange Italienstur, hvor han beskriver at det hjælper ham at få varm mad eller varme drikke ned. Det burde vi have benyttet os af på ogle af de tankstationer der var åbne langs ruten. Så havde vi haft mere energi de sidste 60 km mod Slagelse. Vi fandt let Gert på hans hjem adresse, men denne gang benyttede vi også 2 GPS da vi på en af de mindre breveter kom ud for at den GPS vi benyttede frøs fast. Nu virkede de så begge to! Dejlig tur med flot rute.

lørdag den 4. maj 2013

200 & 300 km breveter 2013

Efter to 200 km breveter ( fra Nærum og Slagelse) samt en 300 km brevet ( fra Nærum) har vi her  nu planlagt en pause inden en 400 km. Imidlertid spændte vi måske buen for hårdt, for jeg røg ned med forkølelse og det er jo det der kan ske hvis immunsystemet bliver for hårdt udfordret af langdistance idrætten.

200 km turene gik glimrende, men det var klart at 300 km turen var hård for alle: dervar en del modvind på vej fra Nærum til Mørkøv over Roskilde. Allerede i Mørkøv efter 100 km var vi mange der var godt solgte. Egentlig kunne man godt have stoppet dér. Så gik turen mere mod syd og solen kom frem, vinden i ryggen - og snart var der snart mere kraft igen. Det var der brug for fra Gørlev mod Kalundborg, hvor der var modvind og mere åbne marker langs den relativt store vej - resten af turen foregik langs mindre veje. I Roskilde fik vi spist og derfra kørte vi mod Asnæs i skrå medvind. I Asnæs havde vi forventet at skulle over en af de store bakker, men det varen misforståelse: efter at have ahndlet og gemt bonen istedet for at stemple i brevetkortet som kontrol, hvilket vi plejer at gøre, måtte vi i Asnæs bruge en anden kontrolform - de skal jo kunne se vi har været der.

Fra Asnæs sydover mod Mørkøv i ren medvind. 200kmkørt i Mørkøv og vi kørte mod øs over midtsjællands bakker til Roskilde. Vinden hjalp os lidt over bakkerne. På en af dem mødte Alex der havde arrangeret turen os med drikkevarer. Han havde dog ikke taget en fysioterapeut med. Over Roskilde og hjem. 300 km. Og jeg havde undervejs haft smerter i lårmuskler som jeg ikke plejer at have - smerter i lænden etc. Senere fandt jeg ud af at det var en forkølelse der var igang.